Ukendt Kunstner viser de kendte kunstnere hvordan det skal gøres!

0

Den nye københavner-duo Ukendt Kunstner, har på fantomtid fået stor opmærksomhed med førstesinglen “København” – og med god grund. Videoen blev lagt op i går aftes, og nærmer sig allerede 10.000 views på YouTube.

Og vi kan ligeså godt komme til sagen: De gør det vanvittigt godt!

Duoen består af producer Jens Ole McCoy og rapper Hans Philip, og sammen viser de, hvorfor undergrunden snildt kan måle sig med de mere etablerede kunstnere. På “København” har de Murro med, som overlegent tager sig af omkvædet, og som en helhed, er nummeret utrolig lækkert og ligetil.

Det er svært at sige noget dårligt om musikken, for den fungerer bare. Punktum.

Danmark har helt sikkert brug for den her slags musik, og til sommer er Ukendt Kunstner klar med debut-EP’en “Hælervarer”. Med “København” som første udspil, kan man vist ikke andet end glæde sig.

Fang Ukendt Kunstner på Facebook.

Se og hør desuden “København” her.

Del.

About Author

Kommentarer er slået fra.